Facilitering & læringsformater

Facilitering & læringsformater

Andreas Rønne Nielsen

Siden år 2000 har jeg arbejdet med at udvikle organisationers kapacitet til at understøtte videndeling og læring.En rød tråd gennem mit arbejde har været erkendelsen af at vi lever i et videnssamfund, hvor mængden af viden der indgår i processer, services og produkter vokser eksponentielt.Vidensamfundet bringer mange fordele med sig, men har også sine skyggesider. De udfordrer vores forestilling om læring og tvinger os til at gentænke didaktik, pædagogik, roller og strukturer.Fagligt har jeg haft fokus på at dygtiggøre mig som facilitator og skabe nye læringsformater.Nedenfor kan du læse om noget af det jeg er rundet af, har lært, tror på og er optaget af.

Læringsformat

Social Talks

Social Talks er en forening stiftet i 2021 af Niels Christian Barkholt og undertegnede samt 7 organisationer fra området.Foreningen er udløberne af et projekt i regi af NUBU (Nationalt center for forskning i udsathed blandt børn og unge).Social Talks er sat i verden for at håndtere et af videnssamfundets store paradokser:Vi har aldrig haft mere viden om det gode børneliv. Alligevel mistrives vores børn og unge som aldrig før.Målet er at udvikle nye læringsformater der understøtter læringen i det enkelte arbejdsfællesskab med afsæt i skalerbare metoder og modeller.Formatet henter inspiration og erfaringer mange steder fra, f.eks. Systematisk Gruppebaseret Efteruddannelse udbudt til de praktiserende læger i Danmark, formidlingen fra TEDx, deliberate practise og praksisfællesskabs teorierne samt den moderne neurokognitive forståelse af læring.Læringsformatet skal øge både transfer af viden og sikre at alle der arbejder på børneområdet tager del i den faglige udvikling på området.

• Social Talks

Læringsformat

AI-samtalen

Kunstig Intelligens er kommet for at blive. Men hvordan det bliver, afgøres i denne tid.Det er formentligt den mest kraftfulde teknologi menneskeheden har skabt og er hverken en gimmick eller finurlig dilleDe nye sprogmodeller kommer til at udfordre os og hvis vi ikke tøjler teknologien, så kommer den til at tøjle os.Sammen med Robin Vickery har jeg stiftet AI-samtalen. Et initiativ der forhåbentligt kan hjælpe til at vi får tøjlet teknologien. Det tror vi begynder som en samtale i de fællesskaber, hvor vi har vores ben plantet.

• AI-samtalen

Folkeskole

Skole hvor går du hen?

Skole hvor går du hen? er en græsrodsbevægelse skabt i regi af FishTank, af folk på tværs af skole- og socialområdet.Vi tror på at der ligger et kæmpe potentiale i at skabe mødesteder, der kan forene og forbinde disse kræfter. En platform der kan danne afsæt for en fælles bevægelse der kan løfte skolen ind i en ny stærk fremtid.Vi tror på, at svaret på denne krise skal komme indefra. I mødet mellem oppe og nede, ude og inde. I mødet mellem praktikere, teoretikere, frivillige, ildsjæle, forældre og eleverne selv.Vi tror på, at svarene for det meste allerede findes, at de fleste ressourcer allerede er til rådighed og at skolen går en lys fremtid i møde.Vi afholdt vores første arrangement 17.3. i FishTank og er ved at planlægge det næste i november under overskriften 1000 Stemmer.Følg med på FishTanks LinkedIn profil

udgivelse

Styrk samarbejdet

Denne bog og teamudviklingskoncept blev til i anstrengelsen på at svare på et helt andet spørgsmål.I 2013 fik jeg til opgave af Astra, (det nationale naturfagscenter), at se på hvordan ny viden havner i undervisningslokalet.Målet med undersøgelsen var, at udvikle nye formidlingsmetoder og kanaler så aktører som Astra bedre kan formidle ny viden, mere effektivt til underviserne.Til min egen overraskelse, var den største forhindring for at få ny viden ind i undervisningen, ikke så meget et spørgsmål om formidling, men den måde vi organiserer og leder arbejdet på, ude på uddannelsesinstitutionerne.Bogens påstand er at hvis man vil have mere viden ind i undervisningen for at løfte kvaliteten, så skal man først løfte kvaliteten i teamsamarbejdet.Sammen med bogen er der udviklet et værktøj til TUS (teamudviklingssamtale), der består af syv pejlemærker og understøtter teams og ledere i at udvikle teamsamarbejdet. TUS systemet er implementeret på en række skoler og uddannelsesinstitutioner.

• Læs intro her

udgivelse

Hvad vil I med netværk?

Hvad vil I med netværk, er en bog jeg udgav i samarbejde med Tore Wanscher og Eva Beckman.Efter at have arbejdet i næsten 10 år med at designe og drive en lang række netværk for store offentlige og private organisationer, var tiden i 2010 inde til at gøre regnebrættet op.Der var gået en form for inflation i netværk, både hvad angår organisationer der også ønskede at udbyde og drive netværk og appetitten på at deltage i dem.Et samarbejde med it-virksomheden Systematik førte til at vi udviklede en model der både kunne hjælpe med at designe, styre og indfange værdiskabelsen i netværksprogrammer. Det er et teoretisk og metodisk grundlag jeg stadigt ofte tager afsæt i.Bogen blev også min første rigtige metodiske meditation over det at bringe folk sammen og forløse læringspotentialer i grupper hvor den gensidige forpligtelse er relationel og ikke kontraktuel.

• Find bogen her

vidensamfundet

Eksponentiel vækst

Mængden af viden vokser ekspotentielt, det vil sige, at den regelmæssigt fordobles.Efter 2. verdenskrig er antallet af videnskabelige artikler vokset 8 til 9 procent om året. Antallet af forfattere på de enkelte artikler oplever også en eksponentiel vækst.Vidensamfundet er et perspektiv vi kan kaste over forskellige samfundområder og her se hvordan det enkelte område har tilpasset sig den øgede vidensmængde.Ny og bedre viden er godt. Det bringer mange fremskridt med sig. Vi udrydder sygdomme, skaber nye bæredygtige teknologier og udvikler bedre praksisser og metoder.Men vidensamfundet bringer også en række paradokser og udfordringer med sig som vi løbende bliver nødt til at forholde os til hvis vi skal få større gavn af den stadigt voksende vidensmængde.

Vidensamfundet

Skyggesider

De udfordringer og paradokser vidensamfundet bringer med sig, kalder jeg vidensamfundets skyggesider. Her følger et udpluk:Skyggeside #1
Mere viden på et givent område føre til specialisering. Specialiseringen føre til fragmentation. Denne fragmentation forstærkes af silotænkning og besværliggør en helhedsorienteret indsats, fordi den forudsætter deltagelse af en stadigt voksende skare af specialisterSkyggeside #2
Vi overfokusere på vidensproduktionen og ikke på forbruget af viden. Det betyder at udbuddet af viden langt overgår efterspørgslen. En hel masse viden som ingen efterspørger, opsøger eller kan finde, skaber ikke nogen reel samfundsværdi.Skyggeside #3
Mængden af viden udgør et problem i sig selv. Der blev sidste år udgivet i omegnen af 2 millioner videnskabelig artikler på tværs af vindeskablige domæner. Næsten 50% af dem var sundhedsvidenskabelige. Det bliver derfor også en større og større udfordring at sortere og kuratere den viden. Hvilke øger risikoen for at tilfældighed eller bias afgør udvalget af "bedste viden" på et given tidspunkt.Skyggeside #4
Stigende ulighed. Når der indgår mere og mere viden i udviklingen af produkter, services og praksiser vil det i stigende omfang favorisere bestemte kompetencer og egenskaber blandt vores børn. Det former vores uddannelsespolitik og -institutioner. Konkret oplever vi det i en stadigt mere snæver lærigsforståelse, underfinansiering af bestemte typer uddannelser og faldende søgning til samme uddannelser.

Vidensamfundet

Strukturel kapacitet

Sundhedsvidenskaberne er vidensamfundets bovspryd. Her har den videnskabelige produktion stået på i århundreder. Især sundhedsvæsnet har derfor haft længere tid til at udvikle den strukturelle kapacitet til at udbrede og omsætte ny viden, end andre områder.Man består ikke en eksamen i karkirurgi på medicinstudiet og begynder at lave bypassoperationer på sin første arbejdsdag.I sundhedsvæsnet bliver man først og fremmest færdiguddannet ude i praksis. Hospitaler er uddannelsesinstitutioner og forskning er integreret i klinikken. Praktiserende læger skal følge mindst 3 dages systematisk efteruddannelse om året.Dette står i skarp kontrast til børne- og socialområdet, hvor vi netop forventer at nyuddannede skal kunne løse opgaven egenhændig så snart de står med eksamensbeviset og efteruddannelse er et individuelt anliggende, der primært forhandles mellem medarbejderen og nærmeste leder.Det betyder grundlæggende at man kan arbejde i årtier som pædagog, lærer eller socialrådgiver uden at have fulgt fagets udvikling. Det ville vi næppe acceptere fra vores læger og sygeplejesker.Hvis sårbare børn, unge og deres familier skal have mere gavn af den voksende vidensmænge, så skal vi gentænke den måde vi knytter uddannelse, praksis, løbende efteruddanelse og forskning sammen på området.

curriculum vitae

Uddannelse

FOLKESKOLE 1977-1989
Det eneste kompetencegivende uddannelsesbevis jeg ejer er fra Folkeskolen. I hele min skoletid var det som om, at det der stimulerede min læring, løb på tværs af det skolen forventede af mig. Som 16 årig flyttede jeg hjemmefra. Jeg drømte om en karriere som scenetekniker eller ressigør inden for musikken, teatret eller film. Jeg skulle i hvert fald ikke gå mere i skole.HÅNDENS ARBEJDE 1989-1991
Mens mine jævnaldrende gik på gymnasiet arbejde jeg på bl.a. Cirkusrevyen, Privatteatret, ABC teatret og Nordisk Film. Her lærte jeg at bruge skruemaskine og hammer og løse praktiske problemer.Om natten skrev jeg digte, noveller og essays og begyndte at drømme om åndens arbejde.JOURNALISTIK & IVÆRKSÆTTERI 1991-1993
I 1991 kom jeg til Frontløberne i Århus og blev en del af en gruppe unge der ønskede at skabe et kulturmagasin. Med penge fra Århus kommune og EU lykkedes det i løbet af et par år at stable et månedligt magasin på benene der toppede med et oplag på ca. 90.000 eksemplarer, dertil en ugentlig kulturguide. Sideløbende udviklede og deltog jeg sammen med en håndfuld andre unge i en et årig journalistuddannelse.FORFATTER & KOK 1993-1995
Mine natlige skriveri fortsatte gennem årene og i 1992 fik jeg udgivet mit første stykke prosa i antologien Begyndelser. Og i 1993 blev jeg optaget på forfatterskolen. Da uddannelsen på det tidspunkt endnu ikke var SU berettiget, arbejdede jeg som kok ved siden af og fik arbejdet mig op fra det grønne til det varme køkken. En befriende vekslen mellem ånd og hånd.Min skønlitterære karriere står indtil nu på bidrag til tre antologier, en libretto og et stykke radio dramatik.RADIOPRODUCER 1995-2000
Efter Forfatterskolen drømte jeg om at studere filosofi. Hvis den drøm skulle indfries, måtte jeg tilbage på skolebænken og tage nogle fag på A niveau. Efter få måneder, måtte jeg igen erkende at det, der stimulerede min læring, løb på tværs af uddannelsessystemets forventninger til mig. I stedet bankede jeg på hos redaktionen til P1's litteratur programmet Alfabet med nogle ideer til et radioprogram. De tog mig ind og over de kommende år, kom jeg i en slags mesterlærer og lærte at tilrettelægge, optage og klippe old school tale radio. Det gav så god mening for mig at lære på den måde.

curriculum vitae

Efteruddannelse

Frivilligt arbejde har været den vigtigste arena for min løbende efteruddannelse.SKOLEBESTYRELSE 2010-2022
Jeg sad I formandskabet på Langelineskolen i tre valgperioder. Skolen forvandlede sig i perioden fra at være en lille byskole med to spor, til Københavns 6. største skole, med fem spor, specialklasserække, fritidsordning, klub og elevhjem.Her kom jeg helt tæt på det krydspres folkeskolen konstant befinder sig i og må konstatere at tiden på mange måder er løbet fra den måde vi har indrettet og driver skolen på i dag.På den anden side er det netop dette krydspres fra forældre, politikere, fag- og interessegrupper samt bureaukratiet der fastholde skolen.PRAKSISCENTER 2011-2017
Praksiscenter var en ide om at der var en alt for snæver opfattelse af viden i socialt arbejde. Ideen var at skabe en omvendt markedsplads. Det er ikke viden der skal skubbes frem, men efterspørgsel.Det første eksperiment vi lavede var en Facebook gruppe hvor denne enkle regel var omdrejningspunktet. Man måtte ikke pushe viden, men kun efterspørge den, så må viden afslører sig. Det har vist sig at være en meget effektiv og enkelt regel. Gruppen eksistere stadigt og har ca. 6500 medlemmer.Udover Facebook gruppen drev i over en årrække to grupper der regelmæssigt mødtes. Den ene bestod af frivillige, der lavede en række aktiviteter, møder og workshops. Den anden var en form for laboratorium hvor ildsjæle fra det sociale arbejde kunne få sparring og hjælp til at udvikle ideer der understøtter videndeling.NETVÆRK FOR BØRNS VELFÆRD 2020-2021
Gitte Haslebo skrev i maj 2020 en kronik i politikken der var meget kritisk over anslagene til Barnets Lov . En række markante fagfolk bakkede op om hende og sammen lavede de Aktiongruppen for børns velfærd. Udover Gitte Haslebo bestod gruppen af Per Schultz Jørgensen, Gro Emmertsen Lund, Morten Ejrnæs, Mette Appel Skjolden og Niels Christian Barkholt.Det var en påvirkningskampagne der skulle sikre at der ikke bare blev kørt en normativ damp trommel henover børnområdet med flere tvangsanbringelser og tvangs bortadoptioner som resultat uden belæg i forskningen.Jeg koordinerede de frivillige der på et tidspunkt talte 23 fast frivillige der både drev en stor Facebook gruppe, skrev debatindlæg, arrangerede en række dialogmøder og en konference på Christiansborg.

curriculum vitae

Opgaver gennem årene

MANDAG MORGEN & LINKS 2000-2004
Egentligt arbejde jeg i KUBUS film og TV med at udvikle et Story Telling projekt. Men blev shanghajet af den første kunde LinKS (Leadsership In the Knowledge Society) et topleder netværk der også udbød kurser sammen med Insead og Wharton School og Business. Temaet var ledelse i vidensamfundet. De fik mig projektansat på Huset Mandag Morgen hvor jeg havde den opgave at lave en månedlig Intelligence Rapport til LinKS netværkets medlemmer. Gennem flere år interviewede jeg månedligt danske topledere omkring de udfordringer vidensamfundet skabte for deres organisationer og deres ledelsesopgave.WANSCHER & NIELSEN (wogn) 2005-2017
Min gode ven Tore Wascher og jeg lavede en konsulent virksomhed sammen med det mål at rådgive om udvikling af netværks programmer. Vi udviklede en solid faglighed omkring både design og facilitering af netværksprogrammer og arbejde gennem årene med en lang række store offentlige og private organisationer om opbygningen og driften af netværksprogrammer. Vores grundlæggerkunde var DJØF, med hvem vi arbejde med gennem et årti med både at udvikle deres netværksprogram og kursuskoncepter. Det blev også til tre fagbøger om emnet og en lang række projekter hvor udviklede organisatorisk kapacitet til at dele og mobilisere viden.SOCIAL TALKS 2019-2023
I Social Talks var jeg med til at udvikle et nyt og radikalt læringsformat der både er skalerbart og løser nogle af de udfordringer efteruddannelse har på tværs af børneområdet. Det skalerbarer handler om at koble moderne teknologier med helt old school læringsprincipper. Stort set alle omkostningerneligger i udviklingen af seminarpakkerne, mens marginalomkostningerne ved afviklingen er tæt på nul. I 2021 omdannede vi Social Talks fra et projekt til en almennyttig forening, med det mål at kunne stå mellem de mange aktører i et stadigt mere fragmenteret felt.Noget om facilitatorskole og læring i den kontekst ens erfaringer skabes, sammen med dem erfaringerne skabes med.